Med sit nye omstillingsværksted vender FGC4 ansigtet mod Hillerød og verden
Frederiksborg Gymnasium og HF indviede den 23. april skolens nye grønne byggeri. Den nye bygning består af et grønt omstillingsværksted, to udendørs arbejdsrum og et trappetårn. De udendørs arbejdsrum og trappetårnet er støttet af en bevilling fra VILLUM FONDEN.
Onsdag den 23. april stod det grønne byggeri på Frederiksborg Gymnasium og HF klar til at blive indviet. Byggeriet består af et omstillingsværksted, to udendørs arbejdsrum og et trappetårn.
I omstillingsværkstedet kan man lave forskellige projekter i undervisningen. Visionen for omstillingsværkstedet er, at det bliver et moderne projektværksted, hvor grøn omstilling af samfundet er i centrum, og hvor man fx kan arbejde med urban gardening, insektprotein, græstofu, drivhuseffektforsøg og meget andet.
VILLUM FONDEN, der er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland, har støttet byggeriet med en bevilling på knapt 4. mio. kr. Bevillingen fra VILLUM FONDEN betyder, at Frederiksborg Gymnasium & HF har kunnet etablere to udendørs arbejdsrum og et trappetårn, der gør det muligt at tænke naturen ind i undervisningen ved at skabe nye innovative rammer, som undervisningen kan udfolde sig i. Resten af projektet er finansieret af skolen selv.
Frederiksborg Gymnasium & HF er i gang med en grøn omstillingsproces, som byggeriet er et udtryk for. Skolen ønsker, at den grønne dagsorden skal være en del af skolekulturen i både den daglige undervisning og i aktiviteter udenfor undervisningen.
Byggeprojektet har sin oprindelse i Det Grønne Råd, der startede som et skoleprojekt om bæredygtighed i 2019, og som i dag er et permanent udvalg på skolen bestående af både elever, ansatte og ledelse. Frederiksborg Gymnasium & HF har desuden i 2021 opnået det Grønne Flag som en del af Grøn Skole, der er Friluftsrådets undervisningsprogram med natur, miljø og udeliv som centrale omdrejningspunkter.
Tale af Katherine Richardson, næstformand i bestyrelsen og professor på Københavns Universitet
Det er en stor dag i dag, og jeg er rigtig glad for at være her. Tak for invitationen! Vi åbner et omstillingslaboratorium med fokus på bæredygtighed. Men hvorfor bæredygtighed egentlig? Hører det til som en del af ”pensum” på et gymnasium?
Jeg vil hellere betragte det som del af den dannelse, der også skal erhverves via en gymnasial uddannelse. Derfor synes jeg, det er helt rigtig set at gøre laboratoriet synligt – her i midten af skolen – og ikke blot behandle bæredygtighed som et fag eller en studieretning for sig selv. For at forklare hvorfor er vi egentlig nødt til at kaste et blik på, hvad bæredygtighed egentlig er – og hvorfor den aldrig kan ”gå af mode”.
Lad mig starte med at slå fast, at der ikke findes en bæredygtig skole eller, fx, en bæredygtig teknologi!
Om en teknologi bidrager til en mere bæredygtig samfundsudvikling eller ej kommer an på, hvordan vi bruger den teknologi. Så vi – ikke politikere – ikke ingeniører – ikke virksomheder – men os alle sammen gennem vores adfærd er arkitekter på en bæredygtigtig samfundsudvikling.
Og hvad er en bæredygtig samfundsudvikling så? Det er et samfund, hvis efterspørgsel på ressourcer ikke overstiger udbuddet af ressourcerne, og hvor der er en rimelig fordeling af de tilgængelige ressourcer mellem mennesker og mellem mennesker og andre levende organismer.
Vi – ligesom alle andre organismer – er en del af et økosystem. Et økosystem udgøres af en samling organismer, der er i kontakt med hinanden i et fysisk miljø. Det globale marked sætter os nemlig i kontakt med alle andre mennesker, og alle andre organismer, på Jorden. Derfor er det Jorden selv, der danner rammerne for vores økosystem.
Jordens ressourcer er begrænsede. Det ved vi egentlig godt. Vi ved det, fordi vi har haft billeder af Jorden – vores økosystem – fra rummet siden december 1968. Fra dag et blev vi fascineret af de billeder. David Attenborough, som var journalist på BBC da billederne blev taget, skriver om det øjeblik, de første billeder blev transmitteret. En fjerdedel af menneskeheden, dvs. en mia. mennesker (for der var nemlig kun fire mia. mennesker på Jorden i 1968) kiggede med, da billederne blev sendt. Dengang og nu er vi fascineret af de billeder. Jeg gætter på, at hver eneste af jer nu har fremkaldt et sådant billede på nethinden.
Selv om vi kender billederne godt, stopper vi sjældent op og tænker over, hvad de viser. De viser for det første, at vores forfædre begik en forfærdelig fejl, dengang de kaldte planeten for Jorden! Den skal hedde ”Hav”! Men billederne viser også, at Jorden ikke har en navlestreng. Selvfølgelig har den ikke det. Men hvad betyder det, at den ingen navlestreng har?
Det viser to ting: Når vi har brugt Jordens ressourcer, får vi ikke flere. En bæredygtig samfundsudvikling kræver derfor, at vores efterspørgsel på Jordens ressourcer ikke overstiger udbuddet, dvs. den begrænsede mængde, der finder her på Jorden.
Det andet, den manglende navlestreng viser, er, at vi ikke rigtigt kan komme af med vores affald. Klimaforandringer er et oplagt eksempel. Vi troede jo, at vores drivhusgasaffald var væk da det kom i atmosfæren, men det viste sig ikke at være tilfældet.
Vi skal derfor fokusere på både vores ressourceforbrug og affaldsproduktion for at opnå en mere bæredygtig samfundsudvikling. Vender vi blikket mod ressourceforbrug kan vi regne ud, at hvis alle i verden havde det samme ressourceforbrug, som vi har i Danmark, ville der være behov for mere end fire jordkloder!
Det er således den miljømæssige komponent af bæredygtighed. Den sociale komponent handler om, hvordan vi vil dele Jordens begrænsede ressourcer blandt ikke kun mennesker, men alle andre levende væsener. På verdensplan ejer i dag mindre end én procent af verdensbefolkningen mere end den fattigste 50 procent.
Så både i Danmark og på verdensplan er vi langt fra at opnå en bæredygtig samfundsudvikling.
Vores forfædre opdagede ret hurtigt, da de byttede deres nomadiske eksistens ud med en fast adresse, at de var nødt til at forvalte deres forhold til det lokale miljø. For deres egen skyld – eller rettere for samfundsudviklingens skyld – var de nødt til at lave regler for, hvor man kunne forrette sin nødtørft, for ellers gjorde deres drikkevand dem syge. Også regler for jagt var de nødt til at finde på – altså at man ikke skulle tage flere dyr, end der kunne spises, at hele dyret skulle anvendes, og at man ikke skulle tage de drægtige dyr, for ellers ville de løbe tør for vildt.
Senere, da der kom flere mennesker, opdagede man, at forvaltningen af forholdet til det lokale miljø ikke var nok. For man kan ikke have rent vand og ren luft et sted, hvis nabosamfundet smider deres affald ud i fælles vand- og luftområder.
Biodiversitets- og klimakrisen viser os, at vi nu er blevet så mange, at vi også bliver nødt til at forvalte vores forhold til det globale miljø – ikke for miljøets skyld, men for vores egen.
Hvorfor begrænser jeg mig ikke kun til klimakrisen, men også tager biodiversitetskrisen med, når jeg taler om bæredygtighed? Fordi der ikke er noget særligt ved at have et klima. Alle planeter har et klima. Det, der gør vores planet unik, er, at der her findes liv, og i de mere end tre mia. år livet har været her på Jorden, har det været interaktionen mellem klimaet og livet (eller biodiversiteten om man vil), der har styret de overordnede miljøforhold på Jorden. Det betyder, at biodiversitetskrisen er mindst lige så vigtig som klimakrisen.
Når vi taler om disse kriser – måske især når vi taler om klimakrisen – leder vi efter ”løsninger”, men det er naivt, at tro man kan ”løse” klima- eller biodiversitetskrisen. Den dag i dag forvalter vi stadig vores forhold til det lokale og regionale miljø. Behovet for at forvalte vores forhold til det lokale og regionale miljø er her stadig i dag. Vi har ikke kunnet finde en ”løsning”, der kunne få det behov til at forsvinde. Det er naivt at tro, at vi kan ”løse” klima- eller biodiversitetskrisen – at vi kan finde en eller andet teknologi, der kan gøre, at det igen bliver ”business as usual”.
Vi skal fra nu af, og så længe mennesker driver det globale marked på Jorden, forvalte vores forhold til planeten, hvis samfundet skal opnå en bæredygtig udvikling. Indtil nu har vores samfundsudvikling været drevet af tilfældigheder – forskellige tekniske opfindelser osv. Fra nu af skal vi aktivt designe eller transformere vores samfund, så dets udvikling kan være bæredygtig – og det er et projekt, som vi alle sammen skal være med til.
Det er DERFOR, det er vigtigt, at FG nu har et omstillingsværksted – og lige her midt i huset – hvor det, og de aktiviteter det rummer, kan blive til en del af hverdagen for alle i huset!
Det er derfor, jeg mener, at det er en rigtig stor dag!
Tillykke men det!
