Ny elev på FG

Velkommen på Frederiksborg Gymnasium og HF

Rigtig hjertelig velkommen til FG – både som elev og som forældre.
På denne side har vi samlet den information, som er rar at kende til i forbindelse med skolestarten på Frederiksborg Gymnasium og HF.

I øvrigt er hjemmesiden fyldt med relevant information om f.eks. studieretningsvalg og fagpakkevalg, som senere bliver relevant.

Følg også meget gerne skolens facebookside og instagram-profil, hvor du som elev og som forældre kan følge med i livet på FG.

 DSC 7532DSC 7961

Ved siden af undervisningen

Hverdagen på Frederiksborg Gymnasium & HF byder på meget mere end undervisning. Efter skole kan du enten svede på boldbanen eller i øvelokalet – være fingernem i strikkeklubben eller til frivillig design. Slynge honning i omstillingsværkstedet eller slynge vilde retoriske eller matematiske formler ud til forskellige talentkonkurrencer. Med andre ord, der er noget for enhver smag – og har du som elev en idé til en ny klub eller aktivitet, så hold dig ikke tilbage – der er plads til mere.

CU

Arrangerer festerne om fredagen. 

Læsekrogen

Læser et bredt udvalg af skønlitteratur og diskuterer den. 

FG TV 

Laver underholdende TV-shows for skolens elever. 

Filmklubben 

Organiserer filmfremvisninger for alle. 

Grøn fløj 

En partipolitisk neutral klub, der arbejder for en grønnere og mere bæredygtig skole. 

KFS

Kristent Forbund for Studerende arrangerer hyggeaftener og mødes fast hver onsdag. 

Musikcafé

Her har alle lov til at optræde og underholde.

Q

Arrangerer caféaftener med forskellige temaer.

Røde Kors

Laver lokale indsamlinger på FG til verdens brændpunkter. 

Strikkeklubben

Forbereder dig til den kolde tid. 

 

 

Talentprogrammer på FG

Frederiksborg Gymnasium og HF deltager i: Akademiet for Talentfulde Unge (ATU)

Akademiet for Talentfulde Unge (ATU)

Team Danmark

Forskerspirer

Juvenes Translatores

English Speaking Union

Cambridge Certificate

Georg Mohr konkurrence

Fysikolympiade

Kemioplympiade

Molecular Frontiers symposiet

DM i Science

Samfundscup

Fester er et fælles ansvar

Her kommer en tekst, som Anders Krogsøe skriver.  

Studiestøtte

Der er flere elever, som i løbet af deres tid på Frederiksborg Gymnasium og HF kan få brug for støtte af den ene eller anden type. På skolen har vi læse- og studievejledere, IT-vejledere såvel som en psykolog tilknyttet. Desuden tilbyder vi lektiecafé flere gange om ugen, hvor lærere og elever kan hjælpe med skriftlige afleveringer eller lektier.  
Læs mere om læsevejledningen

Læs mere om studievejledningen 

Forældrefonden 

Frederiksborg Gymnasium og HF’s Forældrefond har til formål at hjælpe elever, der har svært ved at betale for f.eks. studierejser og længere ekskursioner. Støtten ydes typisk i form af rentefrie lån, men Forældrefonden har enkelte gange også mulighed for at give et mindre beløb, ved dokumenteret behov. Fondens midler stammer fra frivillige bidrag fra forældrene.

Du er meget velkommen til at støtte Forældrefonden ved at indbetale et beløb på MobilePay 15444 eller på konto nr. 8117-3817371 i Nykredit Bank. Vi er taknemmelige for ethvert bidrag.

Hvis du vil søge hjælp fra Forældrefonden, kan du maile til Claus Thormann på ct@fgc4.dk 

FG i verden

På Frederiksborg Gymnasium & HF har vi en lang tradition for at introducere vores elever til verden uden for Hillerød som del af deres globale dannelse. Foruden vores studieture i 2.g har vi et stort netværk af udvekslingsskoler, som vi bruger i nogle 1.g-klasser. Eleverne oplever dagligdagen i en europæisk skole – og i en europæisk familie. Og skal også introducere udenlandske elever for en dansk dagligdag.

Fælles for alle rejser er muligheden for at sætte ansigt på de lokale forhold og udfordringer i mødet med politikere, kunstnere, eksperter og almindelige mennesker. Rejserne forberedes hjemmefra i klasselokalet, så alle føler sig rustet til kulturmødet. 

Gymnasiet tilbyder også rejser på tværs af klassetrin. I skoleåret 2026-27 deltager vi i et Erasmus+ samarbejde, hvor elever kan søge om at deltage, og få muligheden for at arbejde sammen med elever fra gymnasier i fire europæiske lande. I efteråret 2026 gennemføres en allerede planlagt udveksling med vores partnerskole i Hanoi. Gentages denne udveksling, får nye elever også mulighed for at ansøge om at deltage.

Læs mere om rejser, udvekslinger og ekskursioner

Lectio og mødepligt 

Lectio er skolens intranet med skema, fravær, skriftlige opgaver og meget mere. Det er kun eleverne, der har adgang til denne del, da man skal tilgå Lectio med en personlig adgangskode. Som forælder er du velkommen til at ringe til skolen og tale med den i skolens ledelse, der har ansvaret for dit barns klassetrin, under forudsætning af, at dit barn er under 18 år.

Der er mødepligt til undervisningen. Du kan læse mere om skolens fraværsregler i brochuren “Der er mødepligt i gymnasiet”.