Menu

Design og arkitektur

Design omfatter både teori og praktisk arbejde med f.eks. produktdesign, kommunikationsdesign og design af arkitektur og byplan. Du kommer som kursist til at forstå designproblemer og – processser, får kendskab til konstruktioner og materialer og lærer om nyere stilhistorie og æstetiske principper.

 

...som valgfag i 1.hf

Du kan vælge design som dit kunstneriske fag i 1.hf. Du læser her faget på C-niveau.

 

...som valgfag i 2.hf

Du kan vælge design som valgfag i 2.hf. Hvis du har haft design i 1.hf, kan du vælge det på B-niveau. Hvis du har haft et andet kunstnerisk fag end design i 1.hf, kan du vælge det på C-niveau.

 

C-niveau

Designfaget omfatter overordnede emner som produktdesign, kommunikationsdesign og design af vores omgivelser, fx arkitektur og byplanlægning.

Nogle af fagets nøgleord er form, funktion, kommunikation og identitet, æstetik og stilhistorie, der indgår i samspil med bl.a. miljø og samfund, teknologi og økonomi, innovation og branding.

Kursisterne lærer at gennemføre en arbejdsproces samt at analysere og vurdere den designede omverden.

Eksempel på en opgave

Et arbejdsforløb kan bestå i at skulle designe en stol til en bestemt type bruger, fx TV-narkomanen. Det kræver en idé til et komfortabelt møbel med faciliteter til remotekontrol, drikkevarer osv. Derefter skitseres udformningen; konstruktion og materialer bestemmes, og der udføres konstruktionstegninger i et målestoksforhold, hvorefter modellen kan opbygges og præsenteres. Undervejs foretages research i bl.a. ergonomi, statik og økonomi, så stolen får de rette proportioner, bliver stabil og konkurrencedygtig på markedet. En salgsbrochure med brug af it kan være en supplerende opgave.

Designarbejdet foregår individuelt og i grupper, med praktiske og teoretiske problemer, med en portefolio til evaluering, med støtte i it, med virksomhedsog udstillingsbesøg samt evt. en kort studietur.

Eksamen

Eksamen er mundtlig. Før eksamen vælger eleven en emne, der danner baggrund for en præsentation, der både skal rumme analyser af professionelt design og egne praktiske arbejder.