Vores Viêt Nam eventyr 

Udvekslingsrejser i gymnasiet kan åbne døren til en anden verden. 18 elever fra Frederiksborg gymnasium og HF tog til Hà Nội i 2023, for at bo i et fremmed hjem i en fremmed hverdag. Efter få dage blev fremmed til velkendt; her er vores tur med 1.306 ord.

Af Alma C. W. Birkegaard og Nanna Nohr Bundegaard

Udveksling til Viêt Nam’s hovedstad Hà Nội fra d. 24. oktober til d. 2. november 2023

 

Nguyen Tat Thanh High School

D. 24. oktober tog 18 elever fra Frederiksborg gymnasium og HF flyet til Hà Nội i Viêt Nam. Vi var så heldige at være blandt de 18 elever, der på kun otte dage fik oplevet vidt forskellige sider af Viêt Nam. I et samarbejde med FG’s partnerskole Nguyen Tat Thanh High School, blev vi en del af hver vores vietnamesiske værtsfamilie. Det at komme indenfor i de private hjem hos vores værter betød, at vi blev lukket ind i privatsfæren i vores respektive familier. Gennem udveksling har vi fået helt særlige muligheder for at opleve Viêt Nam fra perspektivet af almindelige vietnamesere. Vi er kommet tæt ind på liv, som har været meget anderledes end vores, men som samtidige har haft en følelse af en mondæn hverdag, der spejler vores egen. Selvom man som turist kunne forsøge at være fuldt dedikeret til at lære de lokale skikke, mennesker, mad og kultur at kende, så er de mere traditionelle former for turisme bare begrænsede.

Det er måske ikke underligt at føle sig lidt malplaceret i en fremmedes private hjem, ikke mindst hos en familie, hvor du ikke har et fælles sprog med størstedelen af dem du nu bor hos. Når maden så også smager anderledes, dagligdagen er en anden, der er en anderledes baggrundsstøj og et helt andet klima, så skulle man tro at det ville kræve længere tid at nå en følelse af normalitet. Men man blev ikke bare placeret hos en familie, man blev en del af familien. Jeg havde ikke bare en vært, men værts-forældre, kusiner, onkler, tanter, bedsteforældre, en søster og en lillebror. Samtidigt havde jeg en rutine. Jeg vågnede tidligt, gik hen til skolen med min vært og spiste aftensmad som en familie. Jeg tror vi mennesker assimilerer os helt naturligt i det miljø vi er sat i. Vi skal bare have chancen for at fordybe os fuldt ud og virkelig blive en del af den kultur vi møder.

 

Vi landede i en by der summede af liv, hvor nat og dag smeltede sammen, og vejene var fyldte med flere scootere end vi nogensinde havde set før. Vi mødte derefter vores værtsfamilier. Et møde mellem to kulturer, hverdage, og hjem, kan både udfordre og sætte ting i perspektiv.

Jeg gik ind i det uden for mange forventninger og tog alting som det kom. Halvdelen af tiden viste jeg ikke hvad jeg spiste, hvad min værtsfamilie snakkede om, og hvor vi skulle hen. Jeg lod mig selv følge strømmen af deres liv, og jeg nød det virkelig. At slippe kontrollen medvirkede til at jeg bare sprang ud i det og prøvede ting jeg nok ellers ikke ville have prøvet. Jeg anbefaler klart udveksling eller bare en rejse til Viêt Nam, til alle der har en eventyrlyst og en sult efter at opleve noget fuldtstændigt anderledes end hverdagen i Danmark.

 

Det spirituelle

I Vietnam er slægten og hverdagen nøglen til det spirituelle liv. Hvert hjem har et familiealter, hvorpå der står materielle gaver i form af blomster, frisk frugt, porcelænstæl, forgyldte dekorationer og tørre danske småkager. Vi havde alleen gave med til vores værtsfamilier.

Resten af mine medbragte lakridser blev taknemmeligt doneret til alteret efter at den første pose, der var blevet åbnet og delt med familien, måske ikke lige var nogens yndlings. Selvom det ikke ved første øjekast ser ud til at vietnameserne i hovedstaden har tid at dedikere til andet end skolearbejde, så fylder ånder, sortmagi, forfædre og spiritualitet hverdagen. Vores gruppe tog sammen til litteraturens tempel i Hà Nội, hvor vi sammen bad til held med vores kommende eksamener. Jeg nævnte også på et tidspunkt historier om sort magi, som jeg havde fået fortalt af lokale fra Red Dzao minoriteten i Sa Pa bjergene, for min vært. Vi spiste sammen på endnu en restaurant med små plastikskamler og revner i væggene. Men til min overraskelse fandt hun historierne meget plausible og begyndte selv at fortælle om store vietnamesiske tv-stjerner, som efter at have været blevet udsat for lignende sort magi havde mistet deres karriere til den ene skandale efter den anden.

 

Ban Pho skolen i Sa Pa bjergene

“Giv en hånd til Hà Nội” er et projekt vi på Frederiksborg Gymnasium og HF (FG) har haft, hvor eleverne gennem frivilligt arbejde for familiemedlemmer, virksomheder eller på skolen, samler penge sammen til at renovere skoler i Viêt Nam. I 2020 samlede FG 194.680 kroner ind som gik til at renovere Nam Lang skolen i Sa Pa bjergene. I 2021 samlede FG 383.465 kroner som gik til at renovere Ban Pho skolen som også ligger i Sa Pa. I 2022 samlede vi 367.700 kroner som skal gå til skolen San Sa Ho der ligger i bjergene nord for Hà Nội.

Vi besøgte Ban Pho skolen i Sa Pa bjergene d. 31. oktober 2023 og vi var vidne til den forandring vores indsamlede penge havde skabt for lærerne og eleverne på skolen. Børnene på skolen var fra alderen 2-5 år og flere af dem var iført Red Dzao-folkets traditionelle dragter. Området skolen ligger i tilhører nemlig denne etniske gruppe, som er 1 ud af mere end 50 etniske grupper der er i Viêt Nam.

Børnene og deres lærere havde gjort utroligt meget ud af vores besøg. Efter rundvisningen, så vi på de lærerboliger, som er ved at blive bygget for de penge der blev samlet ind på FG i 2021. Vi så et værelse på ca. 8 m2 hvor fem lærere boede. Lærerne på Ban Pho skolen fortalte os, at de var rejst fra deres familier for at være væk i tre måneder og arbejde på skolen. Nogle af lærerne boede også på værelser de lejede i den lille landsby. Vi så de fire nye lærerboliger der skal husere tre til fire lærere pr hus. Forholdene for lærerne på skolen gjorde et stort indtryk på os elever.

Skolebørnene på 4-5 år opviste derefter to danse til vietnamesisk traditionel musik, og gav os gaver. Vi opførte “hoved, skulder, knæ og tå” på vietnamesisk for dem, så godt vi kunne. Det var virkelig et højdepunkt på vores tur. Hele besøget fik tiden til at stå stille, denne oplevelse vil formodentligt være med os resten af livet.

 

En anden hverdag

Tilbage i Viêt Nam’s hovedstad fortsætter den travle hverdag, hvor alle vores værter går i skole fra kl. 7 om morgenen til kl. 18 om aftenen. Deres skolegang er meget præget af karakterer, konkurrencer og anerkendelse. I konference-lokalet hvor vi blev budt velkommen, er væggen prydet med billeder af stolte studerende der har vundet en konkurrence, fået en specielt god karakter eller udmærket sig på en særlig måde. Eleverne har mange eksamener og prøver, og efter at de er færdige med high school, forventer flere af dem af fortsætte på et universitet i Hà Nội. I Viêt Nam er der ikke et ord for sabbatår for det passer ikke ind i deres skolesystem. Vores udveksling havde evnen til at få os til at indse hvor anderledes to liv kan være, når der bare er en rigtig stor geografisk afstand imellem dem.

Også selvom vi lever meget forskelligt, kunne vi også genkende ting fra vores eget lille liv; måden vores nye vietnamesiske venner grinte med hinanden mens de stod i små grupper i skolegården; at være stresset over en kommende eksamen der skal læses op til; når man skal ud og spise god mad på sin yndlingsresturant; at være irriteret på sin søster fordi hun viser pinlige billeder til den fremmede pige; at være meget nervøs da man skulle møde sin nye ven for første gang i den varme lufthavn i Hà Nội; og at finde ud af at dette møde ville gå meget bedre end man havde frygtet.

På vegne af alle os der var på udveksling til Hà Nội i Viêt Nam i 2023: cám ơn mọi người! / tak allesammen!