Menu
Lectio

Over 100 elever opsætter årets musical på Frederiksborg Gymnasium og HF

Årets musical på Frederiksborg Gymnasium og HF hedder ”Hvad skal verden med sådan en som mig”. Stykket er skrevet af eleverne selv og involverer både skuespillere, big band, kor, dansere, sceneteknikere med flere.

Musicalen på Frederiksborg Gymnasium og HF er et fast årligt indslag, hvor skolens kreative sjæle inden for drama og musik træder sammen for at udvikle og spille en musical. Traditionen tro er musicalen skrevet, instrueret og produceret af eleverne selv, og forestillingen bygger på en idé af en tidligere elev, Valdemar Baes Aaholst.

Forestillingen er et samarbejde mellem lærere og elever på tværs af studieretninger og årgange. Til forestillingen spiller skolens big band, der både består af musiklærere og elever, og skolens store kor synger.

Udover skuespillere og musikere, så spænder holdet bag musicalen vidt: Over 100 elever er med til at opsætte musicalen. Eleverne er også dansere, sceneteknikere, lys- og lydteknikere og alt-mulig-hjælpere. I alt deltager 145 elever og lærere i opsætningen af årets forestilling, der bærer navnet ”Hvad skal verden med sådan én som mig.” Forestillingen handler om at ville en masse i livet, og hvordan man samtidig kan ville for meget på for kort tid. Elevernes PR-gruppe skriver om forestillingen:

”Vi mennesker oplever meget ofte, at det kan være svært at finde ud af, hvem man egentlig er og hvordan man gerne vil være. Hvad forventer omverden? Skal man lytte til den? Og hvad skal man forvente af sig selv? Hvordan er man egentlig den bedste udgave af sig selv?”.

Musicalen giver et bud på mange forskellige faser i livet, så mange vil kunne genkende sig selv i den.

Forestillingen spillede i slutningen af januar.

 

DSC 7490

 DSC 5604