Menu
Lectio

Tilbud om hjælp til afklaring af valg af studieretning

Eleverne i 1g er godt i gang med grundforløbet og vi nærmer os tiden, hvor de skal foretage endeligt valg af studieretning. Det skal de gøre tirsdag den 11. oktober senest kl. 10.

For at klæde eleverne på til at vælge studieretning har eleverne fulgt forskellige præsentationer af studieretninger efter eget valg. Desuden får alle elever en samtale med klassens teamlærere forud for det endelige valg af studieretning.

Hvis eleven herefter fortsat er i tvivl om, hvilken studieretning han/hun skal vælge, så tilbyder skolen mulighed for ekstra vejledning mandag den 10. oktober kl. 15.30 til 17.00 i K1.

Her vil det være muligt at møde:

  • En studievejleder, hvis det handler om grundlæggende afklaring af valg af studieretning.
  • Vicerektor Dorte Büchmann, hvis spørgsmålet omhandler fx hvilke valgfag kan kombineres med hvilke studieretninger mv.
  • Mette Berner fra Studievalg København kan svare på spørgsmål om videregående uddannelse, adgangskrav mv.

Vejledningen er således et frivilligt tilbud, såfremt eleven fortsat ikke er afklaret om valg af studieretning og der er ikke krav om deltagelse.