Fester og koncerter

Fester og koncerter

FGC4 er en aktiv, kreativ og musisk skole. Dette betyder bl.a. at der hvert år bliver afholdt en del fester og koncerter. 

Alle fester på nær Gallafesten er kun for skolens elever.

Fester

  • CU, som er skolens festudvalg, afholder en række temafester om fredagen i løbet af året. Man skal til disse fester købe billet i forsalg på skolen
  • Q, som er skolens qreative udvalg, arrangerer en række Q-aftener i løbet af året. Dette er ikke deciderede fester, men festlige arrangementer, som kan være f.eks. Grill-Q, I-pod battle, talentaften etc.
  • Gallafesten afholdes over 2 aftener hvert år i november. Til denne fest er alle festligt klædt og der bliver danset Lanciers og Sønderborg Dobbeltkvadrille i festsalen, mens der i kantinen bliver danset til et inviteret band.
  • Huemiddag afholdes for 3g/2hf efter sidste eksamensdag og inden translokationen. Her spiser alle afgangsklasserne middag sammen for at fejre veloverstået eksamen. Underklassen er indkaldt som tjenere på denne aften, hvor de skal servicere overklassen på bedste manér.
  • Forældre- og 1g/1hf-festen. 2. fredag i skoleåret inviteres alle 1g/1hf-forældre og elever til fælles underholdning og spisning på skolen. Efter den fælles fest kan forældrene gå i forældrebaren, mens de nye elever fester videre i kantinen.
  • Klassefester. Der vil typisk i forbindelse med f.eks. udvekslingsbesøg fra udlandet blive arrangeret fest for klasserne og deres udvekslingsklasser