Menu

Matematik

Matematik er uundværlig i den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling samt i de fleste aspekter af styring og udvikling af samfundet, Matematik er samtidig væsentligt i hverdagen.

Når hypoteser og teorier formuleres matematisk, vindes ofte ny indsigt. Den udbredte anvendelse af matematik og matematiske metoder til modellering og problemløsning bunder i fagets potentiale til at indfange og beskrive, hvordan mange vidt forskellige fænomener grundlæggende opfører sig ensartet. Gennem abstraktion og anvendelse af logik bliver bagvedliggende fælles strukturer og ovmæssigheder tydelige og brugbare. 

Matematik har ledsaget kulturens udvikling fra de tidligste civilisationer og menneskets første overvejelser om tal og form. Videnskabsfaget matematik har udviklet sig gennem en stadig vekselvirkning mellem anvendelser og teoriopbygning.

 

...som obligatorisk fag

Matematik læses som obligatorisk fag på C-niveau i 1.hf.

 

...som fag i en fagpakke

Matematik indgår i fagpakken "Samfund og sammenhænge" på B-niveau

 

...som valgfag

Matematik kan vælges som valgfag på B-niveau i 2hf.

 

C-niveau

Kernestoffet omfatter bl.a. tal, ligningsløsning, beskrivelse af forskellige former for vækst, funktioner, trigonometri, statistik og sandsynlighedsregning.

Hertil kommer f.eks. simpel bevisførelse og bearbenjdning af autentisk talmateriale. Mange elementer af faget er tæt på hverdagen og umiddelbart forståelige.

Der arbejdes med IT, bl.a. matematiksoftware på computeren. Endvidere udnyttes IT i den eksperimentelle tilgang til emner og problemløsning. Ud over traditionel klasseundervisning vil en del af undervisningen blive tilrettelagt som projekt. og emneforløb.

Eksamen

Der er både mundtlig og skriftlig eksamen i matematik C efter 1hf.

 

B-niveau

Kernestoffet omfatter bl.a. tal, ligningsløsning, beskrivelse af forskellige former for vækst, funktioner, trigonometri og analytisk geometri, statistik, sandsynlighedsregning og differentialregning.

Hertil kommer f.eks. bevisførelse, opstilling af modeller, bearbejdning af autentisk talmateriale samt nedslag i matematikkens historie. Ud over den abstrakte side er mange elementer af faget tæt på hverdagen og umiddelbart forståelige.

Der arbejdes i udstrakt grad med IT, bl.a. matematiksoftware på computeren. Disse hjælpemidler bruges også ved skriftlig eksamen. Endvidere udnyttes IT i den eksperimentelle tilgang til emner og problemløsning. Ud over traditionel klasseundervisning vil en del af undervisningen blive tilrettelagt som projekt- og emneforløb.

Man kan få matematik B på to måder:

Ved at vælge en fagpakke med matematik B i 1 og 2hf.

Ved at vælge matematik B som valgfag i 2hf.

Eksamen

Uanset hvordan man tager matematik B, er der skriftlig og mundtlig eksamen ved afslutningen af faget. Eksamen omfatter indholdet af undervisningen i både 1hf og 2hf.